Årets oplevelse var måske nok deltagelsen i ”Vild med dans”, men årets højdepunkt for Mascha Vang var så ubetinget, at kæresten friede til hende.
Og så har tv-kendissen endda holdt det hemmeligt siden oktober, hvor kæresten Troels gik på frierfødder.
45-årige Troels Krohn Dehli er jagerpilot og Mascha Vang sagde heldigvis ja til frieriet.
- Mit højdepunkt for 2021, var da Troels i oktober friede til mig.
Jeg sagde JA, skriver 42-årige Mascha Vang til sine 233.000 følgere.
Du kan se opslaget med forlovelsesringen herunder.
Mascha Vang og Troels Krohn Dehli har officielt været kærester siden 2018.
Parret bor i Kolding med deres tre sammenbragte børn.
Mascha Vangs mediekarriere begyndte i realityshowet Villa Medusa tilbage i 2000.