Otte gange fik Mascha Vang og hendes partner, Thomas Evers Poulsen, lov til at indtage gulvet i ”Vild med dans”, men festen sluttede fredag.
Her røg parret i omdans med Micki Cheng og Jenna Bagge, og endnu en gang formåede den kageglade Micki at klare sig videre i konkurrencen. På trods af, at han sammen med sin partner var favorit til at ryge ud – hos både dommere og bookmakere.
Der er nu blot fire par tilbage i konkurrencen, de bliver på fredag reduceret til de tre, der om 14 dage skal kæmpe om sejren i underholdningsshowet.