Det kan godt være, at kronprinsesse Mary betragter hende som sin bedste veninde, men udefra set har hun ikke lige frem været loyal overfor sin royale, danske veninde.
Amber Petty, der var brudepige for Mary, da hun og kronprins Frederik blev gift, har over årene både datet en rocker, optrådt nøgen og afsløret slibrige detaljer om den danske kronprinsesses privatliv.
Men i denne tid kunne Petty nok ellers have brug for sin bedste veninde. Hun er nemlig blevet droppet af sin kæreste Jeff Browne. Det skriver Adelaide Now.
Det er angiveligt afstanden mellem de to, der får skylden for bruddet, idet Jeff Browne netop er blevet ansat som direktør på den australske tv-kanal Channel 9 i Sydney. Da Petty bruger det meste af sin tid i Adelaide, virkede forholdet udsigtsløst.
De to havde kun kendt hinanden i godt tre måneder, og Petty var da heller ikke langt tid om ændre sin status på Facebook til single i sidste weekend, efter de havde slået op i slutningen af sidste uge.
Kilde: Adelaide Now