Den charmerende og succesfulde sanger, Rasmus Seebach, har vundet mange danske kvindehjerter med sin bløde og velskrevne kærlighedssange.
Og en af de kvindelig fans, er ingen ringere end kronprinsesse Mary, der var yderst begejstret for at møde sangeren til en god snak under Psykiatrifondens gallaaften i Operaen i weekenden.
Her var kronprinsessen med til at markere Verdens Mentale Sundhedsdag og sætte psykisk sygdom på dagsordenen, da hun som protektor for Psykiatrifonden var på plads i Operaen til fondens gallaaften.
Og aftenens helt store oplevelse var den store finale med Danmarks sanfugl, Rasmus Seebach. Den populære sanger og komponist gik på scenen og sang sine hit I mine øjne og Lidt i fem for kronprinsesse Mary og resten af publikum.
Og Mary gav da også stående applaus efter hans optræden, hvilket fik smilet frem hos den unge Seebach, der i det hele taget havde en kronet aften.
"Jeg er selvfølgelig beæret over, at hun synes, min musik er god," sagde en ydmyg og meget glad Rasmus, før han gik bag scenen for at forberede sig til at synge sine to numre for Mary til sidst i aftenens show, skriver Billed Bladet.
Og da kronprinsessen og popkongen stod over for hinanden, var det helt tydeligt at se, at Mary var mere end bare almindeligt begejstret for mødet. Hun smilede og optrådte helt fan-agtigt, og Rasmus Seebach-sangene er da også hits hjemme på Amalienborg, hvor de bliver spillet flittigt, skriver ugebladet.
Kilde: Billed Bladet