Hvis ikke desserter var fedende, ville mange formentlig bestille både ost, is og chokoladekage, når de var på restaurant.
På samme måde kan Danmarks kronprinsepar ikke få for meget af en god ting, oplyser Ekstra Bladet.
Frederik og Mary afbryder nemlig deres ferie på det solrige Tasmanien for at tage en anden ferie på Australiens østkyst, hvor det for tiden er sommer.
Dermed forlader de kongelige det paladsagtige hus, de havde lejet sig ind i tæt på Marys søster Jane i Marys fødeby Hobart. Mary og familien er naturligvis genstand for stor opmærksomhed i Tasmanien, men det er ikke alle, som er udelt begejstrede.
"Mary, den Hobart-fødte kronprinsesse af Danmark, er åbenlyst ikke i humør til at blande sig med sine medtasmanere på den sidste del af sin australske tur," skriver lokalavisen The Mercury ifølge Ekstra Bladet.
Kronprinseparret afbryder dog snart den ferie for at holde juleferie med droningen og resten af kongefamilien i Danmark.
Kilde: Ekstra Bladet