Kronprinsesse Mary var blot 25 år gammel, da hun mistede sin mor. Og den oplevelse sidder stadig dybt i hende.
Det blev tydeligt, da hun torsdag holdt tale som protektor for foreningen Børn, Unge & Sorg i anledning af foreningens 20 års jubilæum.
– Mange efterladte oplever at miste den tilværelse, de kendte, og den person de var før dødsfaldet. I sorgen kan man miste sig selv, sagde kronprinsessen, inden hun var nødt til at tage en pause, da følelserne tydeligvis overmandede hende.
Kronprinsessen måtte pudse næsen og tage et par dybe indåndinger, før hun var klar til at fortsætte og færdiggøre sin tale.
Marys mor mistede livet under en hjerteoperation for 23 år siden.
Billed-Bladet filmede hele kronprinsessens tale. Den kan du se her.