Danseren fra 'Scenen er din' Tore Munch fik æren af at undervise kronprinsesse Mary i yoga før og efter graviditeten, men han har nu fået sparket, skriver Se og Hør.
Træningen har givet pote for kronprinsessen, der stolt kan vise sin krop frem i sommerferien, hvor hun er taget til Sardinien med familien.
Af frygt for upassende rygter mellem Mary og pilates-eksperten måtte samarbejdet slutte.
"Jeg hørte, at det var fordi, hun ville have en kvindelig træner. Nogle foreslog, at det formentlig var for at stoppe rygterne," siger Tore Munch til den australske avis 'The Mercury'.
Tore Munch bærer dog ikke nag pga. kronprinsessens beslutning, men roser i stedet sin tidligere arbejdsgiver.
"Hun er naturlig slank og har trænet hele sit liv. Hun er altid fit og meget koncentreret omkring sin træning, ligesom hun er meget nem at arbejde med," lyder det fra Tore Munch.