Når britiske Prins William den 2. november tager fruen Kate Middleton med til København for at besøge UNICEF, så kommer den unge britiske prinsesse kommer til at overstråle vores egen kronprinsesse Mary.
Og det vil være svært for Mary at sluge, vurderer kongehusekspert Trine Villemann overfor Se & Hør.
"Prinsesser har det altid svært, når der kommer en yngre, smukkere og slankere konkurrent ind i kongehuset. For Mary er det ekstra svært. Hun har store mindreværdskomplekser," siger Trine Villemann til Se & Hør.
Hun henviser til, at det manglende selvværd blandt andet har udmøntet sig i, at Mary har haft det svært med Frederiks ekskærester.
"Kronprinsessen kommer på noget af en studietur. Hun vil med garanti bruge en stor del af tiden på at overveje: Hvad kan Kate, som jeg ikke kan," siger Trine Villemann.
Kilde: Se & Hør