Hun fortjener en gave. En stor en af slagsen, kronprinsesse Mary. Som tak for den store brandværdi, hun har bidraget med til Danmark. Ifølge avisen Dato er Mary 12 milliarder kroner værd. Beregningen er lavet af Søren Anholt, som blandt andet rådgiver regeringer og virksomheder om effekten af branding. Ifølge ham er Danmarks brandværdi 772 milliarder kroner, hvoraf Mary så udgør de 12.
»I øjeblikket er Mary den person i kongehuset, som træder mest frem. Jeg er fra England, og hun er for eksempel den eneste, som jeg har registreret de seneste år. Det har noget at gøre med, at hun er ny, prominent, meget i medierne og utrolig smuk. Og så har det også noget at gøre med måden hun mødte sin mand på. Det havde en snert af prinsesse Diana-romance over sig,« siger Simon Anholdt til Dato.