Idrætsbørnehave, integration, kriminalitet, iværksættere, ældrecenter og et besøg i Bazar Vest krydret med arabisk inspireret frokost. Der er mange emner på programmet, når kronprinsse Mary på tirsdag lægger vejen forbi Århus og Gellerup.
Hun har selv ytret ønske om at få et nærmere indblik i det meget omdiskuterede boligområde, samt om integrationsindsatsen.
Programmet er sammensat i samarbejde mellem kommune og hoffet, og kronprinsessen begynder klokken 11 på rådhuset, og forventes at tage afsted fra Gellerup lidt over tre om eftermiddagen.
Program:
11.00 Velkomst på rådhuset.
11.30 Afgang mod Gellerup.
11.40 Besøg i idrætsbørnehaven Globus 1, Gudrunsvej 3B
12.15 Besøg hos projekt Ung til ung , Kontaktstedet, Gudrunsvej 78, st.
12.40 Orientering om projekt Outsiders 2 indsiders«, Gudrunsvej 78.
13.00 Nyvirk Iværksættercenter, Edwin Rahrsvej 32 v/Bazar Vest.
13.25 Rundtur i Bazar Vest.
13.40 Frokost i Bazar Vest med en række gæster.
14.35 Lokalcentret Gellerup (ældrecenter).
15.00 Overrækkelse af gave fra Gellerup.
15.05 Forventet afgang fra Gellerup.