Thors ærkefjende Loke skal spilles af skuespilleren Tom Hiddleston, der endnu er et ubeskrevet blad i Hollywoodsammenhænge.
For nyligt kom det frem, at skuespilleren Chris Hemsworth har fået rollen som den lynkastende, superstærke Thor. Og nu fremgår det fra 'Deadline Hollywood Daily,' at Marvelproduktionen har fået besat en anden vigtig rolle.
Filmen skal foregå i gudernes rige, Asgård. Her må Thor have et opgør med både sin far, Odin, og sin luskede bror Loke, der har planer om at overtage verden.
'Thor' er en superhelt stærkt inspireret af den nordiske gud af samme navn. Den udspringer fra en tegneserie udgivet første gang i 1962 af Marvel Comics.
Tegneserien blev skabt af Stan Lee, Larry Lieber og Jack Kirby.