Marts blev den tørreste marts, siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) begyndte at registrere nedbør i 1874.
Den seneste måned faldt der 4,1 millimeter nedbør på landsplan.
Ifølge klimatolog ved DMI Mikael Scharling er det ganske usædvanligt, at der landsdækkende faldt så lidt nedbør i marts.
- Vi har målt nedbør landsdækkende i Danmark i 148 år, og den forrige rekord lød på syv millimeter i 1918 og 1969. Så det er ganske usædvanligt, siger han.
Martsvejret har i år præsteret flere rekorder. Der blev også registreret rekordmange solskinstimer.
229,5 timers solskinsvejr er det højeste antal solskinstimer, som DMI har registreret i marts, siden instituttet begyndte at registrere solskinstimer for 102 år siden. Den tidligere rekord for marts lå på 200 timer i 1943.
Det solrige og tørre vejr ser ifølge DMI's prognoser ikke ud til fortsætte ind i april måned.
- Lige nu ser det ud til, at april bliver noget vådere end normalt, men vejrsystemerne vender tilbage til det normale. April bliver en måned med blandet dansk vejr, siger Mikael Scharling.
Det er noget, som særligt landbruget kan være glade for. Ifølge Mikael Scharling er det nemlig lige nu, at landmændenes afgrøder er i deres vækstfase.
Afgrøderne har brug for vand, hvis de skal vokse.
- Hvis tørken fortsatte, ville det helt sikkert få konsekvenser for landbruget, siger han.
Ifølge Mikael Scharling er det endnu for tidligt at sige, om rekorderne målt i marts er et tegn på en større udvikling, men flere forskere har teorier om, at såkaldte højtryksblokeringer kan bliver længerevarende i fremtiden.
Højtryksblokeringer holder lavtryk væk. Ved lavtryk er vejret ofte præget af mange skyer, nedbør og kraftig vind.
- Der er teorier om, at højtryksblokeringer kan blive længerevarende i fremtiden. Det er netop det, som vi har oplevet i marts, siger Mikael Scharling.
Han understreger dog, at forskere ikke er enige om disse teorier, og at den lange højtryksblokering, der har været skyld i det milde martsvejr kan være tilfældig.
/ritzau/