Holdkammeraterne Alan Pérez og Egoi Martínez arbejdede målrettet undervejs på dagens etape af Vueltaen, og det blev udslagsgivende for, at førertrøjen skiftede ejermand, skriver sporten.dk.
Det var Pérez, der sørgede for at holde tempoet højt i en halvstor udbrydergruppe, og Martínez hentede undervejs ti vigtige sekunder i en bonusspurt.
Det var præcis nok til, at Martinéz fik hentet de mere end seks nødvendige minutter i den samlede stilling, og dermed kunne forvise Leipheimer til en andenplads.
Greg van Avermaet fra Silence-Lotto vandt overraskende dagens etape af Vuelta , da han formåede at slå Davide Rebellin og Juan Antonio Flecha i udbrydernes spurt.
For den indbyrdes stilling blandt favoritterne betød etapen ikke det store. Leipheimer fører stadig foran holdkammeraten Alberto Contador, mens Alejandro Valverde og Team CSC Saxo Banks Carlos Sastre ligger på de efterfølgende pladser.
/newspaq