Om nogen ved den tidligere Popstars-vinder Jon Nørgaard, at der også er en bagside ved at blive kendt.
Derfor advarede han forleden i Ekstra Bladet Martin fra X Factor , som han kaldte for en tamagotchi - et legetøj, som snart vil blive afløst af et andet.
Men det er Martin ikke selv bange for.
- Jeg læste også den artikel, men jeg er slet ikke nervøs for at ende i samme
situation. Jeg kender ikke Jon og ved ikke, hvordan han er som person, men
jeg mener, at det har noget med ens personlighed at gøre, og hvordan man
reagerer på den her situation, siger Martin til Eb.dk.
Han er sikker på, at han ikke ender som Jon, der begyndte at tage stoffer og endte med at blive dømt for at have overfaldet en fyr med en stegepande på grund af stridigheder om en pige.
- Sådan er jeg ikke, og sådan bliver jeg ikke, siger Martin til Eb.dk.