Marseille solgt til canadier

Den franske fodboldklub Marseille er solgt til den canadiske pengemand Jack Kachkar. Det kan betyde et trænerskifte i den traditionsrige klub.

I løbet af få dage bliver den franske traditionsklub Marseille overtaget af den canadiske pengemand Jack Kachkar. Han er af syrisk afstamning og er blevet mangemilliardær gennem medicinalvirksomheden Inyx Ltd. Rygterne har svirret i længere tid, men nu skulle det ifølge eurosport.com være sikkert og vidst: Jack Kachkar har valgt at investere en del af sin formue i den nuværende klubejer Robert Louis Dreyfus’ aktieposter.

Ud over at være interesseret i fodbold er Jack Kachkar også en stor beundrer af den svenske træner Göran Eriksson, som senest har stået i spidsen for det engelske landshold. Det kan betyde, at ejerskiftet desuden vil resultere i en udskiftning af Albert Elmon på trænerposten i klubben. En post, som Sven Göran Eriksson ifølge svenske medier er klar til at overtage.

Den nye klubejer har til gengæld forpligtet sig til ikke at skille sig af med nuværende præsident Pape Diouf og sportsdirektør Jose Anigo før ved udgangen af sæsonen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.