Markus Svendsen er alt andet end et almindeligt barn.  Blot seks år gammel kunne han gange og lægge firecifrede tal sammen. Han kendte Afrikas floder, vulkaner og hovedstæder. Og han havde lært sig de naturvidenskabelige forklaringer på skyer, tornadoer og regnvejr.  

Alt imens sad de andre i børnehaveklassen og lærte at tælle til ti.

Dengang anede hans forældre ikke meget om hans evner. De vidste til gengæld, at han var temmelig vanskelig at have med at gøre i børneklassen.

- Han kunne ikke sidde stille. Han var meget voldsom over for de andre børn, han slog og sparkede. Og han havde svært ved at finde venner på sin egen alder. Der var ikke rigtig nogen, der ringede og spurgte, om han ville lege. Og Markus syntes selv, at det var mere spændene at høre, hvad de ældre børn talte om, siger Markus’ far, Peter Svendsen.

Problemerne med Markus blev så store, at familien besluttede at få ham til skolepsykolog. Her gennemgik Markus en intelligens-test, som overraskede hans forældre: Markus havde en IQ på 136 – det normale er 100. Og han var lige så god til at regne som en elev i fjerde klasse i folkeskolen.

- Vi vidste godt, at han var god til at regne. Men det var overraskende, at han var så  god, siger Peter Svendsen om sin søn, der nu er otte år.

Familien besluttede sidste år at flytte Markus til Mentiqa-skolen i Odense. En skole for særligt begavede børn, der har en IQ på omkring 130. Her bliver han udfordret på en helt anden måde, fortæller Peter Svendsen.

- Han bliver presset meget mere fagligt. Han har fået matematikbøger, som man normalt bruger i fjerde klasse, og lærerne ved, hvor de skal sætte ind, så han bliver udfordret. Det har gjort ham meget mere glad. Og han har fået venner. Vores liv er blevet nemmere og bedre, siger Peter Svendsen, der selv er folkeskolelærer.

Han mener, at folkeskolen svigter de kloge børn.

- Der er kun de svage børn i folkeskolen, der får hjælp. Ikke de dygtige. På seminarerne bliver lærerne heller ikke undervist i, hvordan de skal tackle de højt begavede børn. Det betyder både, at samfundet går glip af en kæmpe ressource. Og det betyder, at mange børn i skolen går rundt og laver ballade, fordi de keder sig, siger Peter Svendsen.