Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Det høje konkursniveau i bygge- og anlægsbranchen fortsætter. Ifølge Danmarks Statistik var der 105 konkurser i maj. Det er hele 42 flere end i maj sidste år.
- I Dansk Byggeri er vi overraskede over stigningen, der sker i en situation, hvor det ellers går godt i byggeriet. Det viser, at selv om der er høj aktivitet i branchen, er det ikke et slaraffenland for virksomhederne. Konkurrencen er benhård, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.
Konkurstallene for maj måned er et af de højeste niveauer i bygge- og anlægsbranchen i statistikkens historie.
I årets første fem måneder har der været 383 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er 79 flere end samme periode sidste år - en stigning på 26 procent.
- Omfanget af konkurser i byggeriet har i år haft et ganske ubehageligt niveau. Det eneste formildende ved situationen er, at det ser ud til, at de konkursramte virksomheder har haft færre ansatte og lidt mindre omsætning end sidste år. Det er altså i høj grad de små håndværks- og byggevirksomheder, der er ramt, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.