Kaare
Sørensen skriver fra New York.
Filmen er cirka
et kvarter lang. Gråkornet og slidt. Optaget i begyndelsen 1950’erne.
Og selvom skikkelserne
er lidt utydelige, så lader den berømte skønhedsplet og det blonde hår ingen i
tvivl: Det er Marilyn Monroe, der har oralsex med en ukendt mand.
Og den slags
er tilsyneladende cirka syv millioner kroner værd, mener en anonym køber fra
New York, der netop har købt filmen, oplyser flere amerikanske medier.
Måske en af Kennedy-brødrene?
Filmen kom i
midten af 1960’erne – efter Monroe var død – i besiddelse hos det amerikanske
forbundspoliti FBI.
Her brugte FBI-chefen
John Edgar Hoover angiveligt to uger på at forsøge at bevise, at manden på
filmen enten var den tidligere præsident John F. Kennedy eller hans bror Robert
F. Kennedy, der begge angiveligt havde et forhold til den kendte
skuespillerinde.
Originalfilmen
findes fortsat kun i FBI’s arkiver, men mindst én kopi slap ud og den er siden
gået i arv i næsten 40 år.
Paris Hilton
Filmen kunne
formentlig indbringe høje summer, hvis den blev solgt til en tv-station eller røg ud på internettet, men det sker
ikke.
For den nye
ejer har endegyldigt besluttet sig at låse optagelserne væk, oplyser Keya Morgan, der er
ekspert i Marilyn Monroe.
- Ejeren har fortalt mig, ’Jeg vil ikke gøre hende til en Paris Hilton. Af respekt for hende, vil jeg ikke sælge den. Den bliver låst væk’, fortæller Morgen, der samtidig bekræfter, at videoen
viser Marilyn Monroe.
Ifølge et FBI-dokument fra 11. februar 1965
har Marilyn Monroes eksmand, baseballstjernen Joseph DiMaggio, tidligere
forsøgt at købe videoen for 25.000 dollars, men uden held.
Det er
stadig uvist, hvem manden på filmen er.