Musikeren som elsker at provokere er ikke bare sur, han er rasende. Men selv Manson kan brændes af.
Årsagen er, at Mansons turne-guitarist Wes Borland har droppet at spille med ham til fordel for en plads i sit gamle band, Limp Bizkit.
Det passer ikke kult-mesteren Manson, og han har bestemt ingen problemer med at dele sin frustration med offentligheden.
"Hvis årsagen til, at han er tilbage hos Limp Bizkit er penge, så vil jeg hellere rullen en fem dollar seddel sammen og proppe den op i mit urinrør," proklamerede Marilyn Manson til det britiske rockmagasin Kerrang!
Guitaristen Wes Borland svarede Manson igen ved at sige, at i det mindste blev hans arbejde taget seriøst i Limp Bizkit, mens alt med Manson er mere show end musik.
Hvorvidt Manson kan finde en afløser, vidner historien ikke noget om. Men for Limp Bizkit-fans er det sikkert godt nyt.
Wes Borland sluttede sig nemlig til resten af bandet efter, at forsanger Fred Dunst offentliggjorde, at han ville vende tilbage til de resterende bandmedlemmer.