En kirke i Köln kunne ikke tænke sig rock-sangeren Marilyn Manson til altergang, og derfor blev han afvist. Det skriver den engelske avis The Sun. Men det var ikke Mansons satanistiske tilbøjeligheder, der lå bag afvisningen.
- De lod mig ikke komme ind, fordi jeg gik med læbestift - siger rocksangeren til The Sun. Han mener ikke engang, at vagterne vidste hvem han var.
Men Marilyn Manson tog forbuddet i stiv arm og kiggede i stedet ind ad
vinduerne.
- Det var et af de smukkeste steder, jeg nogen sinde har set - fortalte Manson om sit begrænsede men dog imponerende udsyn.
Manson ville på sightseeing i Köln inden ferniseringen på en udstilling
med 33 af sine malerier, men byens domkirke fik han ikke lov at se.
Marilyn Mansons malerier er efter sigende ligeså anderledes som ham selv. Blandt motiverne er blandt andet Hitler med bryster, og den afdøde supermand-skuespille, Christopher Reeve.