- Hr. Borgmester. Mine damer og herrer. Jeg taler endnu ikke dansk, men takker meget for gaven.
Sådan lød det fra Marie Cavallier tidligere i dag på Tønder Rådhus, hvor hun og prins Joachim var på besøg forud for lørdagens bryllup.
Ifølge bt.dk slog den kommende prinsesse derefter over i engelsk igen, og takkede for den varme modtagelse i det sønderjyske.
Talen sluttede hun af på dansk med et: Vi ses på lørdag .
Og da parret forlod rådhuset, svarede hun - også på dansk - på et spørgsmål fra en journalist fra B.T., der ville vide, om hun var nervøs forud for lørdagens bryllup.
- Ja, lidt, lød det fra Marie Cavallier.
Gaven fra Tønder Kommune var i øvrigt tre kærlighedsbænke.