Næste weekend skal Marie Cavallier og prins Joachim giftes i Møgeltønder kirke. Men inden parret nåede dertil, var de så meget i krise, at de holdt en pause.
Prins Joachim har flere gange fortalt om parrets problemer i starten af forholdet, men nu står også Marie frem og fortæller sin version af historien. Det sker i en dokumentar på DR, som vises i aften. Her fortæller Marie, hvordan hun på grund af pressens opmærksom, på et tidligt tidspunkt i forholdet faktisk slog op med Joachim.
- Opmærksomheden fra pressen var meget aggressiv i begyndelsen, og jeg
havde aldrig haft noget med pressen at gøre før, fortæller Marie
Cavallier.
- Jeg var bare ærlig og flink, og de skrev så mange ting, som jeg ikke havde sagt, siger Marie Cavallier til DR.
Det fik den kommende prinsesse til at tænke grundigt over tingene.
Prins Joachim var i Cambodja og Vietnam på det tidspunkt og kunne derfor ikke hjælpe.
- Jeg overvejede, om jeg ville være i stand til at leve med den
overvågning. Så jeg havde brug for en tænkepause, siger Marie
Cavallier.
Men kærligheden var for stærk, og parret fandt hurtigt sammen igen.
- Jeg tænkte grundigt over det, så da jeg vendte tilbage, vidste jeg, at det ville være for evigt, siger Marie Cavallier til DR.
DR 1 viser dokumentaren "Marie Cavallier - prinsesse på vej" søndag aften klokken 20.