Det har ikke altid været lige let for den nu 77-årige folketingspolitiker Marianne Jelved, at være netop politiker.
Ikke hvis hun ikke helt har sluppet den generthed, som fulgte hende som barn.
Det gør nemlig nærmest gør ondt, når hun i et interview med ugebladet Hendes Verden fortæller om en episode, da hun var 12 år.
Hun havde lovet sig selv, at hun ikke længere ville blive rød i hovedet, når fremmede talte til hende. Og til hendes fars 50-års fødselsdag havde hun forberedt sig.
- Jeg rejste mig op og slog på glasset og fremsagde et par vers, jeg havde forberedt, gik ud af rummet, lagde mig ind på soveværelsegulvet og besvimede, fortæller hun.
Hun fortæller også, at hun havde fødselsdag kort efter hun begyndte i skole, og havde derfor flødebolsjer med til at dele ud.
Men hun var for genert til at dele dem ud, så hun endte med i skjul efter skoletid, at spise dem alle sammen selv.
Den episode har hun aldrig fortalt til nogen.
I interviewet siger den tidligere politiske leder for Det Radikale Venstre, at man former selv sin tilværelse, og for hvert skridt man tager, bliver det lidt bedre.