Mandag udgav Mariah Carey en selvbiografi, der blandt andet kredser om hendes barndom og det belastede forhold til hendes storesøster Alison.
Ifølge den engelske avis The Mirror, er bogen fyldt med opsigtsvækkende historier fra sangfuglens eget næb. Især historien om, at hun som 12-årig skulle være blevet tvunget til at tage kokain af sin søster, har den engelske avis valgt at dykke ned i.
– Da jeg var 12 år, bedøvede min søster mig med Valium, tilbød mig en lillefingernegl stor portion kokain, gav mig en tredjegrads forbrændinger og forsøgte at sælge mig til en alfons, skriver den nu 50-årige Mariah Carey i sin bog ”The Meaning of Mariah Carey”.
I bogen hævder hun, at storesøsterens daværende kæreste var lederen af en ring af prostituerede, og at søsteren ville have hende til at være sex-arbejder.
Storesøsteren Alison har indenfor de seneste år været anholdt for prostitution, og mange undrede sig over, hvorfor hendes stenrige lillesøster ikke kom hende til undsætning. Nu giver Mariah Carey altså svaret på, hvorfor deres forhold er så anstrengt.
Mariah Carrey mener, at både hendes storesøster Allson og hendes storebror Morgan havde et horn i siden på sangeren fordi de afskyede hende på grund af hendes lyse hud og lyse lokker.