Maria Sharapova er fortsat helt ustyrlig ved grand slam-turneringen Australian Open i Melbourne.
Den 25-årige russer vandt tirsdag 6-2, 6-2 over landsmanden Ekaterina Makarova og er nu klar til semifinalen.
Andenseedede Maria Sharapova har blot sat ni partier til undervejs i turneringen, hvor hun fem gange har uddelt et såkaldt æg, det vil sige en sætscore på 6-0.
Ekaterina Makarova må nøjes med at glæde sig over, at hun trods alt undgik den ydmygelse i Rod Laver Arena.
Maria Sharapova fører 5-0 i indbyrdes opgør over Ekaterina Makarova, som Sharapova også sidste år sendte ud af Australian Open.
I semifinalen får Sharapova, som vandt turneringen i 2008, kinesisk modstand i form af Li Na.
Den sjetteseedede kineser vandt sin kvartfinale 7-5, 6-3 over polakken Agnieszka Radwanska.
Maria Sharapova fører 8-4 over Li Na i indbyrdes opgør og har vundet de seneste tre møder.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.