Det kan ikke blive fint nok, når Maria Montell indtager det eksklusive Cannes og vælter sig i overdådig luksus, dyre biler og hurtige speedbåde, skriver billedbladet.dk.
Scenen er sat i det sydfranske, og den 40-årige sangstjerne bliver stilet til rollen i det mondæne jetset-miljø i hendes nye musikvideo. Sangen 'Bang Bang Boogie' udkommer i denne uge.
Singlen skal desuden være introsangen på den kommende dansk-engelske actionkomedie 'Ved Verdens Ende', der har biografpremiere den 9. oktober.
Videoen til 'Bang Bang Boogie' er optaget i Cannes, og sangen er skrevet af Maria Montell og Morten Remar, og er produceret af hitmageren Thomas Troelsen.