Gammel, faldefærdigt og mørkt.
Sådan så Marselisborg Slot ud for dronning Margrethe, da hendes far kong Frederik IX tilbød hende og prins Henrik at bruge slottet.
Men Henrik så lysere på det, og de to har siden opbygget et stort kærlighedsforhold til Aarhus. Noget, dronningen håber, hendes ældste søn også vil gøre, skriver B.T.
"Jeg vil ikke blande mig i, hvordan han vil bære sig ad, men jeg håber meget, at han vil fortsætte med at bruge det. Og nu har han jo også studeret i Aarhus og er meget glad for byen, så det tror jeg egentlig også, han gerne vil," siger regenten ifølge B.T. i bogen 'Århus i hjertet'.
Dronningen tilbringer selv både jul, påske og sommerferierne på det århusianske slot. En af de tiltag dronningen har fået gjort ved slottet er en pool på terrassen, som ikke utænkeligt i sommerhalvåret vil kunne lokke Frederiks børnefamilie til.
Kilde: B.T.