Efter 18 års samliv meddelte social- og ligestillingsminister Manu Sareen sidste år, at han skulle skilles fra sin kone Anya.
Det har haft stor betydning for den måde, Manu Sareen ser sig selv på som far.
Det fortæller han i et interview med FEMINA.
Se listen på femina.dk: 50 lækre mænd, vi ka’ li’!
Hvad har det betydet for din farrolle, at du er blevet skilt?
- Alt. Men … på den fede måde, synes jeg. I en skilsmisse går man igennem nogle faser. I starten er man i den frygtelige fase, hvor alt er forkert. Når man går ud at spise, virker det fuldstændigt underligt, for der SKAL da være en mor og en far. Måden, verden kigger på en, er virkelig stigmatiserende, eller også er det noget, man selv gør det til – det kan jeg ikke finde ud af.
- Nu er jeg kommet over i fasen, hvor jeg bare synes, det er så fedt, fordi jeg aldrig før har været så meget til stede som far. Jeg er blevet far med et kæmpe F. Og det er ikke, fordi jeg synes, det var fedt at blive skilt, men hold da op, hvor er jeg bare lykkelig over den far, jeg er blevet nu. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg skal alt selv med dem nu.
- Før kunne jeg lige sige: ”Den ta’r du, ikke? for jeg har lige travlt …”. Der er ikke en skid at gøre nu, skilsmissen har krævet mig ind på banen, og jeg må helt klart indrømme, at jeg nyder den rolle.
Her er Manu Sareens yndlingsbøger. Læs mere på femina.dk
Jeg afvejer tingene
Men der er jo situationer, hvor Manu Sareen ikke bare bestemmer over sin egen tid. Andre bruger af den, til de er færdige med den.
Som f.eks. den dag, der endte med, at Felix og Alvin (Manus børn) måtte spise aftensmad i Snapstinget med Manus ministersekretær, Manu måtte som minister ikke forlade folketingssalen, og børnene måtte ikke komme ind i den, og de kom hjem fra Christiansborg ”klokken lort”.
- Tror du lige, jeg følte mig som den dårligste far på kloden? Men jeg er nødsaget til at lægge den dårlige samvittighed fra mig. For jeg gør det så godt, jeg kan. Jeg KAN ikke gøre det bedre. Jeg får det til at hænge sammen, selv om det kan være problematisk, fordi jeg heldigvis også kan sige til mit ministerium, at de skal frede mig.
- De har lagt ind i min kalender, at jeg skal gå klokken 16, den dag jeg skal have børnene. For nylig blev jeg spurgt, om jeg ville i Deadline. Vi politikere ELSKER sådan noget, men jeg var nødsaget til at sige nej, fordi det var den første dag, jeg havde mine børn. Jeg afvejer tingene. Det der kan jeg, det der kan jeg ikke. Og slut. Det handler om tilstedeværelse. Det er sådan, det er.
Af redaktionen, FEMINA, Aller Media