Det walisiske band Manic Street Preachers udgiver deres kommende album 18. maj. Albummet som allerede er navngivet 'Journal For Plague Lovers' er længe ventet.
Albummet er nemlig det første i næsten 12 år, hvor bandet har indspillet sange fra deres tidligere guitarist Richey James Edwards, som forsvandt under mystiske omstændigheder tilbage i 1995.
Bandet har ikke indspillet sange fra den forsvundne guitarist siden albummet 'Everything Must Go' fra 1996.
Det kommende album er bandtes niende. Gruppen har eksisteret siden 1986 og var oprindeligt en kvartet, men siden guitaristens forsvinden har det kun bestået af de tre medlemmer.
Manic Street Preachers kan opleves i Danmark til sommer, hvor de er hovednavn på Rock Under Broen-festival, der finder sted i 13. juni i Middelfart ved den nye Lillebæltsbro.