Maria Ayoub har to gange i sit liv fået afslag på at blive dansk statsborger, selv om hun burde have fået sit danske pas.
Hun er en af de 17 tidligere statsløse, som kræver erstatning af staten for uretmæssigt at være blevet nægtet dansk statsborgerskab.
Erstatningssagen er tirsdag indledt i Østre Landsret.
- Jeg har været vred over, at jeg har haft ret til statsborgerskab, og at jeg kunne have sparet så meget tid og energi, siger Maria Ayoub, som i dag er 25 år.
- Når en myndighed siger, at sådan er det, så tror man jo på det, siger hun.
Hun fik afslag på dansk statsborgerskab først som femårig, da hendes forældre søgte på hendes vegne, og siden som 17-årig. Maria Ayoub fik siden dansk pas som 19-årig, efter det kom frem, at de danske myndigheder handlede i strid med konventionerne.
Ifølge Maria Ayoub har de konkrete konsekvenser især været, at hun har haft svært ved at tage med på studieture i sin skoletid og på udlandsture med vennerne.
Undervejs i de 12 planlagte retsmøder skal advokat Christian Harlang, der repræsenterer sagsøgerne, godtgøre, at det har haft konsekvenser for de 17 personer, at de ikke har haft dansk statsborgerskab.
I retten refererer Christian Harlang udtalelser fra flere af sagens hovedpersoner.
Det er udsagn om at føle sig uden for i skolen og siden i ungdomslivet, fordi de ikke som vennerne kunne rejse udenlands, om ikke at kunne besøge familie i udlandet, om at føle sig stigmatiseret og ikke rigtig høre til og om få afslag til jobsamtaler, fordi man ikke har et dansk pas.
I alt kræver de 17 tidligere statsløse 510.000 kroner i erstatning.
Maria Ayoub har udsigt til 10.000 kroner, hvis hun får medhold, men siger, at det for hende handler det om principper frem for penge.
Det samme lyder fra 25-årige Mossa Merhi, der sammen med Maria Ayoub er de eneste af de 17 tidligere statsløse, der tirsdag er mødt frem i retten.
Mossa Merhi ville søge om dansk statsborgerskab, da han var 17 år, så han kunne komme med på en studietur i gymnasiet. Men han fik at vide af myndighederne, at det ville tage "lang tid".
- At være statsløs havde også den konsekvens for mig, at jeg ikke kunne stemme til folketingsvalg, siger han.
I august 2015 slog den såkaldte Statsløsekommission fast, at Danmark gennem 19 år havde administreret i strid med internationale konventioner ved ikke at efterleve statsløses ret til lempeligere adgang til dansk statsborgerskab.
Det var et foreløbigt punktum i sagen, der allerede i foråret 2011 førte til, at den daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) blev fyret som minister.
/ritzau/