Antallet af fagområder, der er ramt af mangel på arbejdskraft, er eksploderet det seneste år, skriver Berlingske Business. Manglen på arbejdskraft - de såkaldte flaskehalse, rammer en lang række faggrupper lige fra kølemontører, låsesmede, industriteknikere og salgsassistenter til IT-specialister, regnskabsfolk, læger, sygeplejerske, bioanalytikere og socialrådgivere. Det viser en opgørelse som Arbejdsmarkedspolitisk Agenda har foretaget. Undersøgelsen bygger på tal fra landets regionale arbejdsmarkedsråd, der har opgjort, hvor mange faggrupper, der lider af længerevarende mangel på arbejdskraft. og med tæt på 300 flaskehalse i Danmark i fjerde kvartal af 2006 er rekorden nået.