Der er huller i kontrollen af alvorlige ulykker i både luftfarten og togdriften, fremgår det af en Rigsrevisionsrapport fra juni. Således tjekker ikke systematisk om piloten eller lokoføreren er påvirket.
I samme rapport fremgår det med reference til en rapport fra Trafikstyrelsen, at man i stedet for at kigge på tekniske fejl, burde bruge flere kræfter på at undersøge om den menneskelige faktor og alkoholmisbrug var årsag til fejl og ulykker.
»Jeg er noget chokeret over, at Haverikommisionen ikke altid undersøger for alkohol ved ulykker,« siger Jørgen Worm-Petersen, der som lægelig konsulent i først DSB og siden Trafikstyrelsen fra 1992 til sidste år lavede rapporten, der pegede på, at alkoholikere kørte rundt på skinnerne, da de på grund af manglende kontrol ikke blev opdaget.
Haverikommisionen direktør vil nu nærstudere de rapporter.
»Men det er rigtigt, at vi ikke systematisk tjekker for alkohol ved alle ulykker, hvor lokoførere eller piloter er involveret. Vi vurderer hver gang, hvad der kan være mulige faktorer ved en ulykke. Hvis årsagen til en ulykke skal søges i rent tekniske forhold, der ikke har nogen sammenhæng med den menneskelige faktor, finder vi ikke grund til at anmode om udtagning af prøver til nærmere analyse,« siger direktør Torkil Eriksen fra Havarikommissionen Civil Luftfart og Jernbane.