Det oplyser direktør i Pensionsselskabet Pensam, Helen Kobæk, til DR.
"Det er mange som ikke er opmærksomme på, at det er dækket af en helt almindelig arbejdsmarkedspensionsordning. Derfor er det vigtigt, at den enkelte retter henvendelse til os," siger hun.
I Pensam er antallet af kunder, der får erstatning for kritisk sygdom, steget med 50 procent på to år. Men det skyldes ikke, at selskabet har tegnet flere forsikringer, men at flere trods alt er blevet opmærksomme på, at de rent faktisk er forsikret mod kritisk sygdom.
Kritisk sygdom dækker blandt andet over kræft, hjerte-kar-sygdomme og sklerose.
En af dem, der har benyttet sig af sin forsikring er den 36-årige pædagogmedhjælper Chandre Kirsten.
I maj fik hun konstateret brystkræft. Rigshospitalet opfordrede hende til at kontakte sit forsikringsselskab, og efterfølgende fik hun udbetalt 100.000 kr.
"Jeg viste ikke, at jeg kunne få penge fra dem for min sygdom. Det betyder rigtigt meget, for så behøver jeg ikke at bekymre mig om vores økonomi lige nu," siger hun til DR.
/Newspaq/