Mellem 10 og 20 personer er blevet kvæstet ved en stor gaseksplosion i Århus. Eksplosionen fandt sted ved halv et-tiden lørdag middag i området nær væddeløbsbanen i det sydlige del af byen.
- Det er stadig usikkert hvor mange mennesker, der er kommet til skade, og hvor alvorligt de er blevet kvæstet, men det drejer sig om mellem 10 og 20 personer, siger kommunikationsmedarbejder hos Falck Klaus Kristiansen.
Forpagteren af restauranten på Jysk Væddeløbsbane, Restaurant Derby, bekræfter overfor Politiken.dk, at der er tale om en gaseksplosion.
- Jeg har fået at vide, at det er den gastank, der leverer gas til køkkenet, som sprang læk, siger forpagter Bjørn Olsen til Politiken.dk.
Falck har sendt ti ambulancer til ulykkesstedet.
Århus Politi har for tavlt til at kommentere begivenhederne.
Avisen.dk følger sagen.