Op mod hver femte elev i folkeskolen har så højt et fravær, at det skaber stor bekymring hos både skoleledere, forældre, kommuner og undervisningsministeren.
Det skriver Politiken tirsdag på baggrund af en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.
22 procent af eleverne i folkeskolen var i skoleåret 2017/18 væk fra undervisningen i 16 dage eller derover. Heraf havde 15 procent over 20 fraværsdage.
Eleverne havde i snit 12 fraværsdage ud af 200 skoledage. Det er en dag mere end tre år tidligere.
Selv om fraværet dækker over både det lovlige, det ulovlige samt sygdom, er det alvorligt, når elever er væk fra skolen 15-20 dage på et år.
Det vurderer professor i psykologi på Aarhus Universitet Mikael Thastum.
Han forsker i fravær i folkeskolen og er projektleder af indsatsen Back2School.
- Har man ti procent fravær, svarende til 20 dage, eller mere, er det bekymrende fravær. Det svarer i snit til en fraværsdag hver anden uge. Men 15 dages fravær kan også have konsekvenser, og store konsekvenser for børn, der er bagud fagligt, fordi de kan komme rigtig meget bagud, siger professoren til Politiken.
Ifølge ministeriet har børn af forældre, der har grundskolen som eneste uddannelse, i snit mere fravær end børn, hvis forældre har en videregående uddannelse.
Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, fortæller, at mange skoleledere kæmper med at få bugt med langtidsfravær.
- Det er en ny type fravær, hvor eleverne har angst, er depressive og er utilpasse i livet generelt. Vi er lidt rådvilde på skolerne, i forhold til hvad vi skal gøre. Hurtigt går det fra at være sporadisk fravær til at blive en uge og måneder, hvor barnet ikke vil i skole, siger han til Politiken.
Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal der være mere fokus på elevfravær.
- Særligt når det gælder elever, der klarer sig fagligt dårligt, og den gruppe, der er i mistrivsel, har psykiske problemer og mobbes. Dem skal vi følge i langt højere grad, siger hun til Politiken.
Hun peger på, at der i satspuljen for 2019-22 er afsat 120 millioner kroner til at nedbringe sårbare elevers fravær.
Hos SF mener man, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem fraværet og de længere skoledage.
Det forklarer gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark (SF) til Ritzau.
- Vi kan se, at fraværet er steget over de seneste tre år. Men det vi også kan se er, at klasserne er blevet større, skoledagen er blevet længere, og der er blevet færre ansatte. Det er en giftig cocktail, som giver et dårligt undervisningsmiljø, siger han.
Derfor så han blandt andet gerne mere håndfaste regler om undervisningsmiljø i forhold til indeklima og støj samt mere kontrol med netop det.
/ritzau/