Ved busterminalen i bydelen Kadhimiya i Bagdad eksploderede en bilbombe lørdag morgen og dræbte 22 mennesker, heriblandt kvinder og børn.
54 andre blev såret ved eksplosionen, skriver BBC.
Busterminalen ligger tæt på en populær moske, hvor mange lokale shiamuslimer samles om lørdagen.
Selvom volden i Irak er dalet markant den seneste tid, så sker der alligevel jævnligt bombeangreb, som det der fandt sted lørdag morgen.
For 10 dage siden blev 18 mennesker dræbt og lige så mange såret, da to bomber eksploderede tæt på en politistation og et hospital i Munstansariyah-distriktet i Bagdad. Politifolk var blandt de dræbte.