Er du et af de mennesker, der får blå mærker, nærmest uden at din krop har berørt en overflade, og undrer du dig gang på gang over, hvor mærkerne stammer fra?
Så skal du kigge nærmere på din kost, for du få muligvis for lidt protein, skriver avisen Independent.
Du kan pejle dig ind på, om dine blå mærker stammer fra for lidt protein, hvis du samtidig er meget træt, har hævede ankler, rifter i neglene og kramper. Det er alle tegn på proteinmangel.
Derfor mangler du protein
Du skal altså rette op på din krops balance, hvis du vil undgå de blå mærker og de andre symptomer. Men der kan være flere grunde til, at du mangler protein i din krop.
Først og fremmest kan det være, at du ikke spiser kost, som indeholder nok protein. Her kan du spise meget andet end kød. Du kan også spise æg, fisk, grønne grønsager, frø, linser og bønner.
Spiser du allerede en masse af det, kan det være p-piller eller andet medicin, der er skyld i de manglende proteiner. Det kan nemlig nedsætte din krops evne til at optage det i kroppen. Det samme kan være tilfældet, hvis du har mange tarmproblemer.
Din proteinmangel kan også være de første tegn på sygdomme, og kan de andre grunde udelukkes, bør du opsøge din læge.