Jon Landau, den Oscar-vindende producer af "Titanic" og "Avatar"-filmene, er død. Det skriver Variety.
Landau havde kræft og døde fredag i en alder af 63 år.
Landau, der i mange år var tæt partner med stjerneinstruktøren James Cameron, stod bag tre af de fire mest indtjenende film nogensinde. Først skrev han historie med "Titanic", som blev den første film til at overstige 1 milliard dollars i indtjening på verdensplan. De rekord blev senere overgået af "Avatar" fra 2009 og dens efterfølger, "Avatar: The Way of Water" fra 2022.
Produceren var inden sin død i færd med at forberede produktionen af de næste film i "Avatar"-serien. James Cameron har planer om at lave fem Avatar-film i alt, og den sidste film i serien skal efter planen ramme biograferne i 2031.
Jon Landau efterlader sig sin kone Julie, som ha var gift med i næsten 40 år, og parrets to sønner.