Uret tikker for Grækenlands fremtid som euroland.
Fem år efter at en trio af internationale långivere begyndte at udbetale kriselån for at holde græsk økonomi oven vande, ser flere af de øvrige EU-lande ud til at være klar til at sætte hårdt mod hårdt over for Grækenlands tre uger gamle regering.
Mandag klokken 15 indleder landenes økonomi- og finansministre i Bruxelles et møde, der kan blive et af krisens mest dramatiske.
Ministrene skal prøve at enes om, hvad der sker, når Grækenlands nuværende støtteprogram udløber ved månedens udgang.
Regeringen har hidtil nægtet at gå med til en forlængelse eller blot en midlertidig forlængelse af programmet, hvor lån fra udlandet bliver udbetalt på skrappe betingelser for at gennemføre dybe reformer i græsk økonomi.
Premierminister Alexis Tsipras siger til det tyske ugemagasin Stern, at Grækenland "ikke har brug for penge, vi har brug for tid til at realisere vores reformplaner".
Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, beskylder i et interview med radiostationen Deutschlandfunk den nye græske regering for at have opført sig "temmelig uansvarligt" og for at "spille poker".
- Jeg er meget skeptisk på baggrund af det, jeg har hørt fra de tekniske forhandlinger i løbet af weekenden. Men nu får vi en rapport i dag, og så må vi se.
- Problemet er, at Grækenland har levet over evne ganske længe, og at der ikke længere er nogen, der vil give Grækenland penge uden nogen form for garantier, siger Schäuble og insisterer på, at den græske regering er nødt til at holde sig på reformsporet.
Den franske finansminister, Michel Sapin, anslår i et interview med tv-stationen France 2 en lidt mere forsonlig tone. Men heller ikke han giver grækerne friløb.
- Tyskerne har på sin vis ret. Grækenland - ikke den regering, der sidder i dag - har skrevet under på en række aftaler. De aftaler må respekteres, uanset at landet har skiftet regering.
- Men grækerne siger også - og det giver jeg dem ret i - "vi har lige skiftet regering, så vi har ikke tænkt os at gøre alt som før". Det er vores opgave at finde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen, siger Sapin.
De øvrige tidligere kriselande - Irland, Spanien og Portugal - synes ikke at være klar til at lempe på kravene til Grækenland. Det samme gælder lande som de baltiske, der er med til at betale for lån til Grækenland, selv om de selv er mindre velhavende end grækerne.
/ritzau/