Det var, da en 32-årig mand bankede den spidse ende af en lægtehammer ned i hovedet på sin hund, at resten af gæsterne på campingpladsen ved Stenlille røg op af deres stole.
Én skyndte sig at tilkalde politiet, mens en anden forsøgte at forhindre manden med hammeren i at skade hunden mere. Men inden politiet nåede frem, havde manden også nået at true nogen med en baseballkølle. Det oplyser politiet i Slagelse ifølge Jydske Vestkysten.
Hunden overlevede rent faktisk sine skader, men en dyrlæge valgte af hensyn til hunden at aflive den.
Manden, der kommer fra Viborgegnen, er nu anholdt og sigtet for trusler og overtrædelse af dyreværnsloven.