Det kostede i aftes en 44-årig mand fra København livet, at han faldt fra syvende eller ottende sals højde.
Ifølge vidner forsøgte manden i fuldskab og kådhed at klatre mellem altanerne. Men han mistede fodfæstet og styrtede i døden, skriver Ekstra Bladet.
Manden, der stammer fra Grønland, var netop flyttet ind i Bellahøj-husene i den nordvestlige del af hovedstaden.
På grund af sit alkoholmisbrug havde han ikke set sin 12-årige datter i mange år.