Mand spiddet ihjel efter tyrejagt

Det blev fatalt for en mand, at han deltog i traditionel tyrejagt i Spanien. Tyren fik ram på ham - det kostede ham livet.
En fuld og meget dumdristig mand måtte betale med sit liv, da han gentagende gange provokerede tyr.
En fuld og meget dumdristig mand måtte betale med sit liv, da han gentagende gange provokerede tyr. Foto: Colourbox

Hvert år fejrer spanske byer sig selv ved at jagte og tirre en tyr rundt i gaderne.

I langt de fleste tilfælde ender den forvirrede og aggressive tyr som dødsofferet, men i går fik tyren ram på en 50-årig mand, der deltog i jagten.

Tyren fik jagtet manden og spiddet ham til døde. Det skete i byen Rafelbunyol i Valencia-provinsen, skriver avisen Las Provincias.

Manden blev stanget i brystet og i armen, og tyren fik ramt ham så voldsomt, at han senere døde på Clínico de Valencia hospitalet.

Lokale vidner fortæller, at manden var stærkt beruset - han blev forsøgt fjernet flere gange, men endte altså med at dø af sine kvæstelser. Ifølge Las Provincias var manden blevet ramt en gang, men dumdristigt stak han til tyren med en paraply - og anden gang vandt tyren mødet.

Dødsfaldet har fået byen til at stoppe festlighederne.

Kilde: Las Provincias.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.