Den 55-årige Mr. Yang fra den kinesiske Nanjing-provins kunne ikke forstå, at han havde ondt i hovedet, dagen efter han havde haft et mindre uheld med et søm og noget værktøj i sit hjem. Sømmet var blevet skudt ud af en skæremaskine, men han kunne ikke umiddelbart finde det, før lægerne viste ham røntgenbillederne af hans kranie.
'Jeg vidste ikke, hvor det var blevet af. Men det var fløjet ind i mit hoved og havde kun efterladt et lille hul i huden.'
Sømmet var gået ind ved det ene øje og helt ind i kraniet, men lægerne kunne ikke bare trække det samme vej ud igen, da der var for stor risiko for komplikationer. Istedet måtte de foretage en såkaldt kranioskopi, hvor de fjernede et lille stykke af kraniet, så de kunne komme til at fjerne det otte centimeter lange fremmedlegeme.
Heldigvis havde sømmet placeret sig mellem de to hjernehalvdele, og det havde ikke ødelagt hverken nerver eller store blodårer, så ifølge rapporterne er Mr. Yang allerede i bedring.