En mand blev i nat skudt i brystet, mens han sad i en bil i Københavns sydvestkvarter, oplyser Søren Wiborg fra Københavns Politi.
"Der bliver afgivet en seks-syv skud. Vidner ser to biler kører fra stedet, og i den ene bil mener vidner at kunne se, at der sidder en såret person i," siger Søren Wiborg.
Efterfølgende fandt politiet skudofferet, da han blev indlagt på Hvidovre Hospital med et skud i brystet. Han er dog uden for livsfare
Den sårede har tilknytning til Sjælørbanden, og politiet arbejder med en teori om, at skuddramaet var et internt opgør i banden.