En soldat fra Forsvarets enhed af bomberyddere - EOD - kom i dag til skade under en øvelse i området omkring Sandholmlejeren i Nordsjælland.
Manden blev i eskorte kørt til Rigshospitalets Traumecenter, og har fået andengradsforbrændinger på 13 procent af kroppen, primært i ansigtet og på armene.
"Vi formoder på nuværende tidspunkt, at der er sket en mindre fejl ved betjening af noget krudt," siger Nordsjællands Politis talsmand Henrik Suhr til eb.dk.