En ung mand blev tirsdag eftermiddag hårdt kvæstet, da han blev ramt af et kørende tog tæt ved Give Station.
Politiet i Horsens oplyser til tv2.dk, at den unge mand formentlig forsøgte at krydse jernbanesporet ved en overskæring, mens bommene var nede, netop som toget kørte forbi.
Han blev kørt på sygehuset. Mandens tilstand er ukendt.
DSB oplyser, at al togtrafik i Midtjylland holder stille, da togene ikke kan køre igennem Give Station. Det betyder, at togdriften mellem Vejle og Herning står mere eller mindre stille.
DSB forventer, at togene igen kan køre normalt ved 19-tiden tirsdag aften. Følg trafikken på DSBs trafikinformation.