En mand er muligvis kommet alvorligt til skade i en trafikulykke i Hillerød sidst på formiddagen.
Ifølge de foreløbige oplysninger kørte manden ud foran en personbil på Frederiksværksvej.
Han var kørende på en handicap-knallert, oplyser Nordsjællands Politi.
En ambulance har bragt den kvæstede til Rigshospitalet.
Ulykken er sket cirka klokken 11.30, og vejen er spærret i begge retninger.
Det præcise hændelsesforløb har Nordsjællands Politi først på eftermiddagen endnu ikke overblik over.
/ritzau/