Politiet i New Zealand er på jagt efter en mand med en temmelig bizar passion.
Manden har i en række tilfælde trukket bukserne ned og tisset i parkeringsautomater, beretter de lokale medier.
Politiet har sat skjulte kameraer op, og derfor håber man, at offentliggørelsen af billeder af manden kan bringe hans identitet for dagens lys.
- Han tisser i en stor bue, så hans urin rammer sprækken til mønterne og løber ned i det hul, hvor bilisterne får deres parkeringsbilletter. Det er aldeles afskyeligt, siger Daryl Moore fra det lokale politi i Napier, hvor hændelserne har fundet sted.