En mandlig bilist er natten til søndag omkommet i en soloulykke i Hedehusene klokken 02.16.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Den omkring 40-årige mand kom kørende ad Brandhøjgårdsvej og videre ud på Hovedvejen, der ender ud i et T-kryds.
- Så kører denne her bil ligeud, men på den anden side er der ikke mere vej, der står en mur. Den kører den ind i, og så bryder der brand i den (bilen, red.), siger vagtchef Torben Wittendorff.
- Da politiet og redningsberedskabet kommer frem, er bilen overtændt. Da man får branden slukket, er der skader på ham, som man siger, er "uforenelige med liv", siger han.
På den anden side af muren ligger en campingvognsforhandler. Her stod nogle campingvogne, som bilen røg over i.
Årsagen til ulykken er endnu uvis. De pårørende er underrettet, og bilen skal være fjernet fra området.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.