Sandheden er nogle gange en svær ting at håndtere. Men TikTok-brugeren Mike er nu befriende selvironisk, når han fortæller om sin lille joke, som han lavede med "hjemmestyret", som gav ham godt igen.
Han syntes, at fruen havde taget lidt for meget på i vægt. I klippet her fra TikTok forklarer han, at da hun havde fødselsdag for nylig, købte han en dyr og lækker designerkjole, men med vilje købte han den to størrelser for lille.
Herefter skrev han et kort, hvor der stod: Jeg glæder mig virkelig til at se dig i den her.... Mike mente, at det kunne motivere hende til at tabe sig lidt...
I stedet kom han hjem og fandt en pakke kondomer på køkkenbordet i en kæmpe størrelse.
- Meget større, end jeg ville have nogen chance for at fylde ud, siger han i videoen.
Med pakken lå der et kort fra hans kone:
Og jeg ser virkelig frem til at dig i dem her....
Videoen er set 2.5 mio. gange og har fået mange kommentarer med på vejen:
"Ha, det fortjente du vist...."
"Du jokede vist med den forkerte person der...."
Andre har været sure og spurgt, hvordan han dog kunne gøre sådan noget mod sin kone....